KFUM spejderne i Givskud

Generalforsamling – omsider

20. april 2021 · Nyheder · Skrevet af Mette Carl

Som mange andre foreninger udskød Givskud-spejderne årets generalforsamling, som under normale omstændigheder ville være blevet afholdt (indendørs) i februar.

Men den 14. april 2021 blev generalforsamlingen endelig afholdt. Det foregik udendørs ved spejderhytten på Bækkelunden 26.

To nye folk blev valgt ind i gruppebestyrelsen, og der blev sagt farvel og tak for indsatsen til den afgående formand Jørgen Arndal Nielsen og næstformand Marco Nass.

På et efterfølgende møde den 19. april 2021 konstituerede gruppebestyrelsen sig med Heidi Halgård Jensen som ny formand og Frank Foldbjerg Hansen som ny næstformand.

Børnene bagte snobrød af Lianes lækre kakaodej til generalforsamlingen.