KFUM spejderne i Givskud

Overnatning i shelter – i frost og mørke

2. april 2022 · Nyheder · Skrevet af Thommas

Hvis I tror, at det er en aprilsnar, at et par piger på 6 og 7 år tør at overnatte i shelter i Givskud – i bælgmørke og 3 graders frost den 1. april 2022 – så kan I godt tro om igen! For det var netop, hvad 2 af Givskudspejdernes bæverpiger, Polina og Laura, gjorde efter at have hygget med deres spejderleder og 4 andre bæverspejdere i spejderhytten hele fredag aften.

Og de modige piger – som aldrig havde prøvet at sove i shelter før – klarede sig flot gennem den store udfordring og vågnede til det smukkeste kor af fuglestemmer næste morgen kl. 6.

Efter Bæversangen og lidt morgengymnastik gik turen til købmanden efter rundstykker, og derefter var der morgenmad og oprydning. Der blev dog også lige tid til lidt fjolleri i soveposerne, inden pigerne blev hentet af deres mødre kl. 9.

Overnatning i frostvejr kræver masser af soveposer, dyner og tæpper – og masser af mod
Nyvågnede og morgenfriske
With love…
Så er der morgenmad
Egentlig fik de besked på at pakke soveposerne sammen, men…
Hmm.. – er der ikke et eller andet galt her?