Klar til fastelavn
21. februar 2020 · Nyheder · Skrevet af Thommas
Spejderne i Givskud har gennem de seneste uger arbejdet flittigt for at blive klar til den store fastelavnsfest i Givskud-Hallen søndag den 23. februar 2020 med forudgående fastelavnsgudstjeneste i Givskud Kirke kl. 14.00.
Nu er alt klar til den store dag: Det er lavet flotte tønder og festlige fastelavnsris, og ikke mindst er der blevet bagt 350 lækre hjemmelavede fastelavnsboller.
Så mød endelig op med hele familien til en hyggelig og festlig eftermiddag.