KFUM spejderne i Givskud

Fastelavn er mit navn – boller vil jeg have…

21. februar 2017 · Nyheder · Skrevet af johan

Og boller skal du få! Kan du mon gætte, hvad der er i de røde kasser, som Signe og Eline passer så godt på? 374 lækre hjemmebagte fastelavnsboller!
Mandag den 20. februar 2017 mødtes 6 spejderforældre og 4 store spejderbørn i Zooasens køkken, og så kom der gang i den helt store røremaskine – og ovnen, som snildt kan tage 10 bageplader ad gangen.
Fastelavnsbollerne vil blive serveret til fastelavnsfesten i Givskudhallen, som afholdes på søndag den 26. februar 2017 i umiddelbar forlængelse af fastelavnsgudstjenesten, som finder sted i Givskud Kirke kl. 14.30. Alle er velkomne – der er fri entré

!Fastalavn